-----Opprinnelig melding-----
Fra: Paal Brekke [mailto:pbrekke@esa.nascom.nasa.gov]
Sendt: 8. februar 2001 22:08
Til: pbrekke@fox.nascom.nasa.gov
Emne: Politisk ukorrekt TV-program.
Mandag 12 Februar kl. 22.05 sender NRK1 programmet "Kampen om klimaet"
vedlegger presseinfo om programmet samt et dansk presseklipp. Programmet vises
i Danmark DR1 i kveld 8 Feb.
Poenget er at det er usedvanlig politisk ukorrekt noe som burde pirre enhver
journallist. Det vil nok rore paa seg innene klimagruppene etter dette.
Hilsen
Paal
Forfatter(e): FREDE VESTERGAARD
Rubrik: Klima- kampen
Underrubrik: Medier. Politisk ukorrekt TV-program.
Tekst:
NÆSTE torsdag kommer der en usædvanlig udsendelse i DR TV1. Usædvanlig
fordi
den sætter spørgsmålstegn ved, om menneskeskabt udledning af kuldioxid til
atmosfæren (og andre klimagasser) spiller den afgørende rolle for den
stigning i den globale middeltemperatur og de ekstreme vejrforhold, der er
set i de senere årtier - 0,8 graders celsius gennem de sidste 100 år.
Usædvanlig fordi den usikkerhed, der faktisk er om det spørgsmål, kun
sjældent formidles gennem danske medier.
Tværtimod. Faktisk er det ikke er mere end et par uger siden, DRs
radioaviser og tv-aviser slog fast, at det nu er helt sikkert, at de
klimavariationer, der er set i løbet af 1990'erne, er et resultat af
menneskeskabt udledning af kuldioxid, til atmosfæren. Det skete, efter at
regeringsrepræsentanter fra 99 lande havde afsluttet et møde i FNs
klimaorganisation, IPCC, i Shanghai, hvor de godkendte et 18 sider langt
sammendrag af de cirka 1000 sider, der udgør IPCCs »Tredje vurdering af
klimaændringerne«. Sammendraget er det såkaldte »Resumé for politikere«.
Faktisk siger IPCC ikke, at det er en fastslået kendsgerning, at det er
menneskeskabt CO-udledning, der er ansvarlig for de klimaændringer, der er
set indtil nu. »Det, som IPCC siger, er, at der er en 66-90 procents
sandsynlighed for, at det meste af den temperaturstigning, vi har set i de
sidste 50 år skyldes menneskelig aktivitet. Og omvendt at der højst er 10
procent sandsynlighed for, at den kun skyldes naturlige faktorer,« siger
Anne
Mette Jørgensen, der i sin egenskab af forskningschef ved Danmarks
Meteorologiske Institut, var den danske repræsentant ved IPCC-mødet i
Shanghai.
Nu er spørgsmålet om, hvad der er årsagen til klimaændringer ikke noget,
der
afgøres af journalister. Derfor bør der rimeligvis være plads til også at
formidle den anden hypotese om klimaændringerne, der er kommet på banen i
de
senere år, nemlig at det er ændringer i Solens aktivitet, der er den
primære
årsag til klimaændringerne. Det gør DRTV1 så i en timelang udsendelse på
torsdag den 8. februar. At Solen spiller ind, har sådan set hele tiden
været
almindeligt anerkendt, men den grundlæggende mekanisme for Solens
påvirkning
af klimaet har ikke været forstået. Den danske fysiker, Henrik Svensmark,
tidligere DMI, nu Dansk Rumforskningsinstitut, fremsatte imidlertid for fem
år siden den hypotese, at ændringer i Solens aktivitet påvirker klimaet på
Jorden ad indirekte vej, nemlig ved at udledninger fra Solen i form af den
såkaldte solvind påvirker mængden af kosmisk stråling, der rammer Jorden og
dermed også påvirker skydannelsen. Mange forskere arbejder nu videre med
denne hypotese. Det har blandt andet bevirket, at det for et års tid siden
blev påvist, at styrken af Solens magnetfelt er godt og vel fordoblet i
løbet
af de sidste hundrede år. Denne opdagelse har medvirket til, at IPCC nu
anerkender, at den direkte virkning af ændringer i Solens udstråling har
været hovedansvarlig for opvarmningen fra 1900-1940. Udsendelsens
tilrettelægger, Lars Mortensen, følger i udsendelsen Henrik Svensmark under
et par videnskabelige konferencer i Washington og på Tenerife og taler
videre
med en kreds af fremtrædende videnskabsmænd om hypotesen, både tilhængere
af
hypotesen om CO, som årsag til klimaændringerne, og drivhusskeptikere.
Blandt andre medvirker professor John Christy, der er en af
hovedforfatterne
til IPCCs nye vurdering af klimaændringerne med særligt ansvar for
kapitlet,
der omhandler de hidtil konstaterede klimaændringer. Han udtrykker i
udsendelsen stor skepsis over for de computermodeller, der beskriver
klimaet
100 år frem i tiden, og betvivler kraftigt, at klimaet i de sidste 22 år er
blevet varmere. Satellit-målinger viser nemlig, at temperaturen i den nedre
del af atmosæren, den såkaldte troposfære, faktisk er faldet en smule, mens
den ifølge drivhusteorien skulle stige. Den tidligere formand for IPCC, Sir
John Houghton anerkender i udsendelsen, at teorien på det punkt har et
grundlæggende problem.
Lars Mortensen - der har lavet flere prisbelønnede dokumentarfilm, senest
dokumentarfilmen Hormonkarrussellen om kunstige østrogeners indvirkning på
den menneskelige fertilitet - mener, at befolkningen i dag er udsat for en
regulær tæppebombning af højst tvivlsomme forudsigelser om fremtidens
klima.
Jo værre, jo bedre. Journalistik om klimaet er almindeligvis
referatjournalistik, som videregiver skrækvisioner som sandheder, uden at
der
kritisk sættes spørgsmålstegn ved de problemer, som drivhusteorien stadig
har. Han håber derfor, at udsendelsen kan bidrage til en mere nuanceret
debat.
Paal
-----------------------------------------------------------------------------
Paal Brekke,
SOHO Deputy Project Scientist (European Space Agency - ESA)
NASA Goddard Space Flight Center, Email: pbrekke@esa.nascom.nasa.gov
Mail Code 682.3, Bld. 26, Room 001, Tel.: 1-301-286-6983 /301 996 9028
(cell)
Greenbelt, Maryland 20771, USA. Fax: 1-301-286-0264